FUN FACTS
97%
HAR FÅET
NYE VENNER
PÅ SKOLEN
HTX er en gymnasial uddannelse med naturvidenskab, teknologi og en stærk forbindelse til erhvervslivet.
Vi tager læring til næste niveau med projektarbejde, eksperimenter og forsøg. Profilfagene er teknologi, teknik, matematik, programmering, fysik og kemi/bioteknologi.
På HTX kombinerer vi tekniske og naturvidenskabelige fag med almene fag som dansk, engelsk og samfundsfag. Derudover kan du skræddersy din gymnasieuddannelse med valgfag som psykologi, astronomi, programmering, musik og idræt, eller hæve niveauerne på dine fag. Undervisningen er hands-on med gruppeprojekter og eksperimenter, og du arbejder tværfagligt som på videregående uddannelser.
På Slotshaven Gymnasium skaber vi et inkluderende læringsmiljø med praksisnær undervisning og dybe samarbejdsrelationer med erhvervslivet – netværk, der kan følge dig hele livet.
Læring og trivsel går hånd i hånd med fokus på engagement, tryghed og gensidig respekt.
Velkommen til fremtidens uddannelse på Slotshaven Gymnasium!
Dine tre år på Slotshaven Gymnasium er opdelt i et grundforløb og et studieretningsforløb.
Grundforløbet er de første tre måneder af dit gymnasieforløb. Her har du, udover almene fag, grundforløbsfagene Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og Produktudvikling (PU).
Du vil i dit gymnasieforløb følge både obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag. Du sætter selv dit personlige præg på din uddannelse og dine fremtidsmuligheder ved dit valg af studieretning og valgfag. Læs mere om fag her.
Dit valg af studieretning har betydning for, hvilke valgfag du kan vælge – hvis du er i tvivl om hvordan, kan du tale med en studievejleder.
Sideløbende med undervisningen i de enkelte fag har du en række flerfaglige forløb kaldet studieområdet.
Studieområdet er en del af både grundforløbet og studieretningsforløbet, som dels giver dig et solidt fundament for valg af studieretning og dels er med til at tone og profilere dit gymnasieforløb.
Fire forskellige slags fag
Dit samlede gymnasieforløb består af grundforløbsfag, studieretningsfag, obligatoriske fag og valgfag.
Grundforløbsfag
De første tre måneder hedder grundforløb. Her har du almen fagene dansk, matematik, samfundsfag og engelsk, og følgende grundforløbsfag:
• Naturvidenskabeligt grundforløb (NV)
• Produktudvikling (PU)
Derudover kan du også have andre typiske HTX-fag.
Når du vælger studieretning, vælger du samtidig dine to studieretningsfag.
Herunder kan du se hvilke studieretningsfag, der hører til hvilken studieretning på HTX.
Mat-Fys: Matematik A, Fysik A
Pro-Kom: Kommunikation/IT A, Programmering B
Mat-Biotek: Matematik A, Bioteknologi A
Obligatoriske fag
På HTX skal du have følgende obligatoriske fag:
Dansk A Teknik A*
Engelsk B
Fysik B
Kemi B
Matematik B
Teknologi B
Biologi C
Informatik C**
Samfundsfag C
Idehistorie B
*I 3.g skal du vælge mellem tre forskellige teknikfag:
Byggeri og Energi
Digitalt design og udvikling
Proces, Levnedsmiddel og Sundhed
** Undtagen studieretningerne Pro-Kom som har Komm/IT i stedet for Informatik C.
Mat-Fys er for dig, der vil undersøge, hvordan verden hænger sammen, virker og påvirkes. Det kunne være som ingeniør, læge, astrofysiker eller forsker. Matematik og Fysik, samt det helt særlige samspil der opstår herimellem, styrker kompetencer som logisk tænkning, abstraktion og argumentation.
Det vil du også få stor glæde af i alle øvrige fag, herunder teknologi og teknikfag samt de anbefalede valgfag. I laboratorierne bygges der bro mellem teori og praksis: Her vil du igennem talrige forsøg og intensive eksperimenter blive udfordret til det yderste. Belønningen herfor er en dybere forståelse og en bredere kunnen. Arbejdsform, metode og sprog er alle båret af den naturvidenskabelige tankegang og baserer sig i vid udstrækning på udstrakt brug af symboler, matematiske modeller, observationer og eksperimenter.
Anbefalede valgfag/løft Kemi A, Biologi B, Engelsk A
Studieretningen er for dig som vil lære at opstille og løse problemer ved hjælp af IT og matematiske beregninger. Du kommer til at arbejde med alt fra brugervenlighed og sikkerhed til hardware og software. Du bliver klogere på hvordan kodesprog er opbygget og bliver fortrolig med de teknologier, der i årene fremover vil præge både erhvervslivet og samfundet som helhed – f.eks. maskinlæring, ’Big Data’ og intelligente systemer. Det er en studieretning, der stimulerer din logiske og analytiske evner og som selvfølgelig også har en masse praktisk arbejde, hvor du arbejder med større og mindre IT-systemer og udvikler løsninger til forskellige programmerbare platforme som fx computere, VR, smartphones og tablets. Med den matematiske forståelse i baghånden lærer du med denne studieretning at bevæge dig fra det overordnede design af en løsning til den konkrete tekniske udførelse og afprøvning.
Anbefalede valgfag/løft
Matematik A, Innovation C, Psykologi C, Kulturforståelse C, Samfundsfag B
Studieretningen er for dig, der er interesseret i sundhed og miljø og gerne vil arbejde med mennesker og for en bedre verden. Studieretningen giver adgang til næsten alle videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknik. Vil du gerne være læge, dyrlæge, biolog, biokemiker, miljøingeniør, forsker eller arbejde inden for miljø eller sundhed er studieretningen oplagt til dig. Med studieretningsfagene matematik A og Bioteknologi A får du trænet din analytiske sans, og fagene hjælper dig til at forstå komplekse sammenhænge. Studieretningen er for dig, der elsker naturfag og matematik og søger en dybere forklaring på naturvidenskabelige og biologiske problemstillinger. I studieretningen arbejder du med intensive eksperimenter i laboratorierne, hvor du bliver udfordret og må tænke både logisk, abstrakt og kreativt, når du kombinerer teorien med de praktiske forsøg. Vi beskæftiger os med mikrobiologi, gensplejsning, stamceller, fysiologi, evolution, DNA analyser og meget mere. Du bruger din viden til at designe forsøg og undersøge sammenhænge, som giver dybere indsigt i f.eks. fysiologiske og miljømæssige sammenhænge.
Anbefalede valgfag/løft
Samfundsfag B, Kemi A, Psykologi C
På HTX skal du have et til tre valgfag. Et valgfag kan være et nyt fag på C-niveau eller et løft af et fag, du allerede har, så du har dette på et højere niveau. Du kan fx løfte engelsk B til engelsk A. Vi udbyder en række valgfag og løft, men kan ikke garantere, at alle oprettes, da dette afhænger af elevernes tilmeldinger til de enkelte fag.
Valgfag på C-niveau
Astronomi C
Innovation C Kulturforståelse C
Musik C
Psykologi C
Psykologi B
Tysk C
Filosofi C
Finansiering C
Idræt C
Følgende løft udbydes
Samfundsfag B
Psykologi B
Fysik A
Kemi A
Bioteknologi A
Matematik A
Engelsk A
Teknologi A
FUN FACTS
97%
HAR FÅET
NYE VENNER
PÅ SKOLEN
FUN FACTS
62% ER
VILDE
MED
KESI
FUN FACTS
93%
ER MEGET
GLADE FOR
SKOLEN
FUN FACTS
67%
HAR ET
FRITIDSJOB
EFTER SKOLE
Hvis du har spørgsmål, eller bare gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte studievejlederne.
Peter Schroeder
Studievejleder
(+45) 29 66 01 39
pes@slotshaven.dk
Hanne Skovgaard Larsen
Studievejleder
(+45) 21 77 48 92
hsl@slotshaven.dk
#viskaberdetsammen