HHX

GYMNASIET MED EN ERHVERVSORIENTERET OG INTERNATIONAL PROFIL

HHX – din vej til en spændende erhvervsverden! Profilfagene her inkluderer alt fra afsætning og virksomhedsøkonomi til international økonomi og innovation. Du har selvfølgelig også sprog og fag som dansk, engelsk og samfundsfag. Det giver dig samlet set en studentereksamen, perfekt til videregående uddannelse eller en stærk start i erhvervslivet.

På Slotshaven Gymnasium skaber vi et inspirerende læringsmiljø med praktisk undervisning og tæt samarbejde med erhvervslivet. Her handler det om engagement, tryghed og gensidig respekt.

Med HHX kan du tilpasse din uddannelse med spændende valgfag som psykologi, idræt, finansiering og meget mere. Du kan endda hæve niveauet på dine fag. Undervisningen er anderledes med gruppe- og projektarbejde og virkelige virksomhedscases.

Vi dyrker innovation, hvilket er afgørende i dagens arbejdsmarked. Samtidig har vi et stort internationalt fokus, så du er klar til at erobre både danske og udenlandske karrieremuligheder.

Velkommen til HHX på Slotshaven Gymnasium – hvor læring og fremtid går hånd i hånd!

Dit gymnasieforløb er 3-årigt og er opdelt i et grundforløb og et studieretningsforløb.

Grundforløbet er de første tre måneder af dit gymnasieforløb. Her har du, udover almene fag, grundforløbsfagene Almen sprogforståelse (AP) og Økonomisk grundforløb (ØG).

Du vil i dit gymnasieforløb følge både obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag. Du kan være med til at sætte dit personlige præg på din uddannelse og dine fremtidsmuligheder. 

Dit valg af studieretning har betydning for, hvilke valgfag du kan vælge – hvis du er i tvivl om hvordan, kan du tale med en studievejleder.

Sideløbende med undervisningen i de enkelte fag har du en række flerfaglige forløb kaldet studieområdet.

Studieområdet er en del af både grundforløbet og studieretningsforløbet, som dels giver dig et solidt fundament for valg af studieretning og dels er med til at tone og profilere dit gymnasieforløb

STUDIERETNINGER

Dit samlede gymnasieforløb består af grundforløbsfag, studieretningsfag, obligatoriske fag og valgfag.

Grundforløbsfag

De første tre måneder hedder grundforløb. Her har du almen fagene dansk, matematik, samfundsfag og engelsk, og følgende grundforløbsfag:

  • Almen sprogforståelse (AP)
  • Økonomisk grundforløb (ØG)

 

Derudover kan du også have andre typiske HHX-fag.

Studieretningsfag

Når du vælger studieretning, vælger du samtidig dine studieretningsfag. Herunder kan du se, hvilke studieretningsfag der hører til hvilken studieretning på HHX.

Markedsføring og ledelse: Virksomhedsøkonomi A, Afsætning A
Innovation: Afsætning A, Innovation B
Virksomheden i verden: Virksomhedsøkonomi A, International økonomi A
International business: International økonomi A, Afsætning A


Obligatoriske fag
På hhx skal du have følgende obligatoriske fag:

  • Dansk A
  • Engelsk A
  • Afsætning B
  • International økonomi B
  • Historie B
  • Virksomhedsøkonomi B
  • Matematik B
  • Erhvervsret C
  • Samfundsfag C
  • Informatik C

 

Samtidig skal du vælge 2. fremmedsprog. Du kan vælge mellem:
Spansk A (begynder)
Tysk B (fortsætter)

Alle virksomheder træffer vigtige økonomiske og strategiske beslutninger. Med markedsføring og ledelse dykker du ned i detaljerne om f.eks. virksomheds-, markeds- og regnskabsanalyser med fokus på både lokale, internationale og globale virksomheder. Det er herigennem, du lærer det grundlag, som enhver leder står på, når der skal træffes afgørende beslutninger.

Med markedsføring og ledelse lærer du om grundlaget for økonomi og strategi i både interne og eksterne forhold for virksomheden. Det skal du bruge som fremtidens leder i erhvervslivet.

Anbefalede valgfag/løft
Matematik A, Samfundsfag B, Idræt C, Finansiering C, Organisation C

Innovation er for dig, der kan lide at få nye idéer og følge dem til dørs. I Innovation får du nemlig rig lejlighed til at afprøve idéer, udvikle dem i samarbejde med dine undervisere og få dem bedømt af ledere fra det danske erhvervsliv.

Du vil også få mulighed for at deltage i en række nationale og internationale innovationskonkurrencer og kurser. Derudover skal du lære en masse om, hvordan man driver virksomhed, og hvordan man klarer sig i konkurrencen med andre virksomheder. Du får nye vinkler og perspektiver på det at arbejde med iværksætteri og innovation.

Anbefalede valgfag/løft Virksomhedsøkonomi A, International økonomi A, Organisation C, Markedskommunikation C, Finansiering C

Her lærer du om hvordan virksomheder som f.eks. Mærsk, Lego og Novo Nordisk navigerer i en globaliseret verden. Virksomheder bliver påvirket af verden. De bliver påvirket af økonomiske op- og nedture, handelsaftaler, politiske beslutninger, krige og må derfor hele tiden tilpasse sig et verdensmarked i konstant forandring.

Du lærer om hvordan virksomheder gør sig konkurrencedygtige på tværs af grænser og gennem alle de problemer, som hele tiden opstår i en verden, der er i bevægelse. Verden er i konstant forandring, men virksomhederne skal jo fortsat træffe beslutninger, lave budgetter og udvikle forretningsstrategier. Med verden som vores perspektiv undersøger vi f.eks. finansiering og investering, vi lærer om globale forsyningskæder og hvordan virksomheder som eksempelvis Carlsberg og Pandora skaber konkurrencefordele ved at forstå og tilpasse sig forskellige økonomiske miljøer og verdensmarkeder. Studieretningen har et særligt fokus på, at tage på virksomhedsbesøg for at høre om konkrete virksomheders udfordringer. Vi besøger også repræsentanter, der påvirker den verden som virksomheden skal tilpasse sig, f.eks. ambassader, FN-byen, politikere, Dansk Industri, Nationalbanken.

Hvis du vil forstå, hvordan globale virksomheder opererer og udvikler sig i en international økonomi, og forberede dig på en fremtid inden for erhvervsliv og økonomi, så er denne studieretning det rette valg for dig.

Anbefalede valgfag/Løft Samfundsfag B, Markedskommunikation C, Finansiering C, Kulturforståelse C/B.

International business er for dig, der gerne vil opleve og udforske verden. Du kommer på denne studieretning til at beskæftige dig med handel, økonomi og kultur i et globalt perspektiv. Med handel i fokus hjælper dine fag dig med at kunne kommunikere og samarbejde med mennesker i hele verden.

International Business er på studierejse både i 2.g og 3.g: Andet år rejser I til et sydeuropæisk land med fokus på sprog og kultur i en markedssammenhæng. Det tredje år rejser I til et land uden for Europa f.eks., Japan eller Vietnam. Den samlede pris for begge rejser er 20.000 kr.

Anbefalede valgfag/løft Kulturforståelse C/B, Psykologi C/B, Finansiering C, Tysk A, Markedskommunikation C

På hhx skal du vælge et til to valgfag. Et valgfag kan være et nyt fag på C-niveau eller et løft af et fag, du allerede har, så du får dette fag på et højere niveau. Du kan fx løfte samfundsfag C til samfundsfag B. Vi udbyder en række valgfag og løft, men kan ikke garantere, at alle oprettes, da dette afhænger af elevernes tilmeldinger til de enkelte fag.

Valgfag på C-niveau
Innovation C
Kulturforståelse C
Musik C
Psykologi C
Psykologi B
Filosofi C
Finansiering C
Idræt C

Følgende løft udbydes
Samfundsfag B
Erhvervsjura B
International Økonomi A
Virksomhedsøkonomi A
Afsætning A
Matematik A
Tysk A

HVOR KAN JEG ANSØGE?

Vi har samlet alt det du skal vide om ansøgning og optag her

ET FÆLLESSKAB MED PLADS TIL DIG

HAR DU BRUG FOR HJÆLP VIDERE I DINE OVERVEJELSER?

Slide

FUN FACTS

61%

VIL LÆSE

VIDERE PÅ

UNIVERSITETET

Slide

FUN FACTS

46% ER
VILDE
MED

MATEMATIK

Slide

FUN FACTS

53%

HAR EN

IVÆRKSÆTTER

I MAVEN

Slide

FUN FACTS

93% ER
MEGET GLADE
FOR

SKOLEN

previous arrow
next arrow

DU KAN ALTID KONTAKTE VORES STUDIEVEJLEDER

Hvis du har spørgsmål, eller bare gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte studievejlederne.

Peter Schroeder
Studievejleder
(+45) 29 66 01 39
pes@slotshaven.dk

Hanne Skovgaard Larsen
Studievejleder
(+45) 21 77 48 92
hsl@slotshaven.dk

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.