Mandag 20. januar skydes en begivenhedsrig og oplevelsesrig uge i gang på Slottet. Det er nemlig blevet tid til årets slotsuge, hvor Slotshavens elever skal beskæftige sig med en bestemt aktivitet hele ugen.

Der er en bred palet af aktiviteter, bestående af rejser til forskellige dele af verden, skriveværksted, rollespil, gamedesign, 3d og VR samt basis matematik og virksomhedsøkonomi,  som eleverne har kunne vælge imellem.

Nogle af eleverne skal derfor på sprogrejse til Spanien eller England, mens andre enten skal på skiferie til Norge, arbejde frivilligt i Sydafrika eller på kulturrejse til Wien.

De elever, der ikke er ude at rejse, skal lave en masse spændende på Slottet. Nogle skal drive skolens nyhedsmedie, Slotsnews, og så er der nogle der har valgt at styrke deres faglighed i fagene matematik eller virksomhedsøkonomi, mens andre har valgt at sætte kreativiteten på spil og prøve kræfter med rollespil, gamedesign eller skrivning.

Glæd dig derfor til at se opdateringer fra eleverne i hele uge 4. Vi vil både dele billeder med jer fra elevernes rejser, og hvad de laver på skolen.