Nu sker det endelig! Dagen vi alle har ventet på, nærmer sig. Dagen, hvor vi igen kan ses i 3D. Dagen, hvor vi kan kigge hinanden i øjnene igen. Dagen, hvor Slottet atter får liv. I næste uge åbner dørene på Slottet op for elever og ansatte – og vi kan næsten ikke vente med at se jer.
Rektor Katrine Juul fortæller:
– Vi glæder os enormt meget byde eleverne velkommen tilbage på Slottet og vi arbejder på højtryk for at få det hele til at spille.
I første omgang får alle 3.g’erne lov til at møde fysisk i skole hver anden uge, mens 1. og 2.g’erne får lov til at mødes med deres klasse og en lærer én eftermiddag på Slottets udendørsarealer.
Vi sørger selvfølgelig for at leve op til regeringens krav. Derfor bliver det endnu engang med afstand og sprit, vi skal ses. Som noget nyt skal alle ansatte og elever også fremvise en negativ test, der er maks 72 timer gammel.
Efter påske håber vi på at få lov at genåbne endnu mere. Men indtil videre er det bare fantastisk at få lov til at ses i det små. Det er meget tiltrængt efter en lang vinter med virtuelt undervisning.
Vel mødt til alle.