Traditionen tro er vi igen i år med, når UddannelseHolbæk løber af stablen – og i år er det i uge 49 fra 3. til 7. december.
En rundtur i Holbæk
Her er vi – sammen med EUC Nordvestsjælland og Stenhus Gymnasium – rundt på folkeskoler i Holbæk for at præsentere de seks gymnasieuddannelser: EUX, HTX, HHX, STX, HF og IB.
Elever kan få svar på deres spørgsmål
Vi stiller stærkt op med et team af både undervisere, elever og rektor Malene Grandjean, som alle står klar til at tale med de nysgerrige unge om deres uddannelsesvalg – og om hvad der er af muligheder med HHX, HTX og EUX.
Første dag er det Stenhus Kostskole, Holbæk Lilleskole og Holbæk Byskole afd. Absalon , der er gæster på uddannelsesmessen – og tirsdag kører vi videre rundt til kommunens grundskoler.