De er ikke startet i skole igen efter sommerferien, men alligevel sidder de på Slotshaven Gymnasium og knokler i disse dage, tutorerne.
De arbejder nemlig løs med at få de sidste detaljer på plads, inden de nye 1.g’ere starter – og de skal hjælpe dem godt i gang. Det kræver nemlig lidt at skabe de bedst mulige rammer at starte på Slottet i – med et tætpakket introprogram, skattejagte på Slottet, introture, lær-hinanden-at-kende-lege osv. osv.
Men arbejdet er det værd, er tutorerne enige om – for de vil gerne give den gode oplevelse af Slottet videre til næste årgang. Og det får de mulighed for om få dage.