Toke fra 2x på HTX har deltaget i årets fysikolympiade og er nået i top 20 til landsfinalen, hvor de dygtigste 2. og 3.g-elever i fysik fra både STX og HTX har været med.

En stærk præstation fra Toke
For at nå til landsfinalen og top 20 har Toke gennemført en teoretisk prøve, der af omfang svarer til en studentereksamen i fysik. Derefter gik han sammen med ca. 35 andre videre til den danske finale, der blev afholdt i København, og her kvalificerede Toke sig til top 20 og blev udtaget til videre træning. Herefter skete den endelige udtagelse af de 5 vindere, som udgør det danske hold ved Den Internationale Fysikolympiade.