Panik, snyd og købte opgaver, hvor aviserne har skrevet om, at forældre har skrevet opgaven for deres søn eller datter – og efterfølgende har klaget over, at deres barn fik et 4-tal og ikke et 12-tal.
Snyd betaler sig aldrig
Det er nogle af overskrifterne, når unge skal aflevere større opgaver – endda også på universitetsniveau. Men det betaler sig ikke. For det er umagen værd at lave de større opgaver selv. Da der er ekstremt meget læring at komme efter – både i forhold til indhold og arbejdsform.
Eksempelvis med de større opgaver, eleverne møder på HHX og HTX. Tag eksempelvis sstudieretningsprojektet (SRP), som tæller dobbelt på eksamensbeviset, og mange elever har tidligere oplevet at blive grebet af panik. De oplevede sig nemlig ikke klar til alene at skulle skrive en opgave på 15-20 normalsider på en uge.
En del af reformen
Efter gymnasiereformen i 2017 har den enkelte elev fået mulighed for at forsvare sin opgave. Det gør det sværere at snyde, da eleven skal kunne forklare, hvad der egentlig står i opgaven. Samtidig er det ofte en fordel, når eleven får en chance for at forklare, hvad der egentlig var meningen med en måske lidt uhensigtsmæssig formulering.
Sådan foregår SOP’en
På HTX kommer opgaven nu til at hedde studieområdeprojekt (SOP). Eleven vil her have haft flere tværgående opgaver i studieområdet, som eleven kan træne på, før selve SOP’en. Eleven kan i god tid vælge, hvilke fag der skal indgå i SOP’en, og det er normalt to fag, hvor et af fagene skal være på A-niveau.
Opgaven foregår sådan, at eleven i starten af 3.g mødes nogle gange med lærerne fra de to fag, som er vejledere på projektet. Det sker ofte i en blød sofa med en bærbar computer og noget kaffe på bordet. Projektet skal helst handle om noget, eleven er interesseret i og gerne vil undersøge. Lærerne og eleven drøfter de forskellige muligheder, og eleven får hjælp til at finde litteratur. Ligesom eleven selv har tid til at finde litteratur og planlægge arbejdet, før starten på selve projektet.
Det spidser til sidst på året
I november eller december får eleven udleveret det spørgsmål, som han eller hun skal løse, og har derefter en tid svarende til to uger til at skrive en rapport.
En rapport, som fortæller, hvad eleven har arbejdet med for at finde svar på spørgsmålet, og selvfølgelig også hvilket svar eleven er kommet frem til. Undervejs kan eleven enten mødes med en af lærerne eller skrive til dem, når der er brug for hjælp. I projektet skal der indgå noget empiri – det vil sige resultater af undersøgelser, der er lavet i forbindelse med projektarbejdet. Disse resultater kan enten bygge på litteratur eller fra forsøg, som eleven selv har lavet.
De afgørende uger
I januar skal eleven forsvare projektet. På dette tidspunkt har eleven allerede prøvet at diskutere andre opgaver, som eleven har lavet. Elevens forsvar af projektet foregår i en stille og rolig atmosfære, hvor der er også er tid til at tale om, hvorfor karakteren blev som den blev, og hvad eleven havde gjort godt og evt. kunne gøre bedre.
En SRP – eller for fremtiden en SOP – kræver en stor indsats fra elevens side, ligesom den er vigtig for eleven. Derfor skal vi sørge for, at eleven synes det er umagen værd. For det er den.