Det kan være svært at vælge, hvad man skal efter gymnasiet. Så forhåbentlig fik vores elever lidt inspiration til fremtiden, da vi i dag have besøg af forskellige videregående uddannelser til en ‘Studieinspirationsdag’.
Her var ambassadører fra både Absalon, Zealand, RUC og Beierholm mødt op, for at give eleverne en mulighed for at blive klogere på, hvor de vil hen efter gymnasiet.


Der var oplæg med de enkelte uddannelser for 3g-eleverne, som fik en introduktion til de forskellige uddannelsesmuligheder. Oplæggene var rigtig gode, eleverne lyttede intenst og stillede gode spørgsmål.
I Nordsalen var der opstillet en ‘mini-messe’, hvor både 2g- og 3g-elever kunne høre mere om uddannelsesstederne og stille endnu flere spørgsmål.


Selvom det for mange ikke er klart endnu, hvad de skal når de har fået studenterhuen på, så er der nogle som ikke er i tvivl. Htx-3g-elev Lærke Stricker vidste nemlig på forhånd hvad hun vil læse, men hun syntes alligevel at det var spændende at høre om de forskellige uddannelser. For klassekammeraten Lærke Skovbo var dagens studieinspiration til gengæld lige det, der skulle til. Efter at have talt med studerende fra de naturvidenskabelige uddannelser på RUC, blev hun nemlig afklaret om sit studievalg, så hun var rigtig glad.

