Eleverne på Slottet lægger med stor tillid skæbnen i vores nye bibliotekar Maria Lomans hænder, når de rigtige bøger, databaser og hjemmesider skal udpeges.

En del af familien
Det har de gjort siden i sommer, hvor Maria blev en del af ‘familien på Slottet’, hvor hendes primære funktion er at løfte litterære opgaver for skolens ca. 750 elever og 85 undervisere. En opgave, som er særlig unik og betydningsfuld for Slottets dronninger og konger!

Flere kasketter
Ud over almindelige biblioteksopgaver som informationssøgning, indkøb og udlån af biblioteksmaterialer sidder Maria også med al licensarbejde til bl.a. nyhedsmedier.

Hun kommer derudover også ud til klasser og fortæller eleverne om forskellige søgemetoder og Office’ referenceværktøjer. Den anden halvdel af hendes tid går med undervisning i fag som Informatik, Kommunikation og IT. I sin fritid spiller Maria gerne computer- og brætspil, hvorfor hun også er en del af skolens populære LAN-partyer, samtidig med at hun står for ”Latex og læder-rollespillet i uge 3.

Vi byder Maria hjertelig velkommen til Slottet!

 

Værd at vide om Maria

Fulde navn: Maria Loman
Alder: 38
Funktion: Bibliotekar samt underviser i informatik, kommunikation og IT
Livret: Hollandske pandekager med bacon, æbler og flormelis
Hobby: Computer – og brætspil
3 ting på en øde ø: Computer, brætspil og hendes mand Christian