Der er ikke længe til den først Slotsuge nogensinde.

Den finder sted i uge 3 og går ud på, at al undervisning flyttes ud af klasselokalet og til forskellige nationale og internationale hjørner. Eleverne er tilmeldt sig forskellige aktiviteter, som omfatter alt lige fra ekskursioner til aktiviteter på Slottet. Og de kan altså se frem til en ganske særlige skoleuge, hvor de kan gå i dybden med deres interesser.

Og dét glæder eleverne sig til. Det stod klart, da vi forud for juleferien lige måtte høre flere af eleverne om, hvad de skal bruge uge 3 på.

– Jeg har valgt basis matematik, indledte Anton, som går i 3.g på HTX.

Flere rejser ud
Mens Anton tager et vigtigt htx-fag, har de to 2.g’ere på htx Lucas og Carl valgt at gøre det samme – bare med afsæt i HHX.

– Vi har aktivt valgt basis VØ frem for ekskursioner, forklarede de.

Men vi mødte også elever, som har valgt at tage ud i det store udland for at lære. Deriblandt Zenia fra HHX på 2. år:

– Jeg skal sammen med pigerne fra parallelklassen til Shrewsbury i England.

Her skal også underviser Ian Wilson med – som han forklarer:

– Jeg står for turen til Shrewbury, og vi skal besøge det meget anerkendte og populære college Ellesmere.

Fra venstre: Lucas, Carl og Zenia fra 2.C.

17 valgmuligheder
Generelt set har eleverne rigtig mange valgmuligheder, og det kommer også til udtryk i elevernes svar – de skal rigtig mange forskellige ting i uge 3.

Her er et udpluk:

– Det er lidt pinligt, men jeg skal i praktik, men har ikke fundet en praktikplads endnu.
Isabella, 2.års HHX

– Jeg har tilmeldt mig Malaga-turen.
Natasja, 2.års HHX

– Udsmykning af Slottet.
Mike, 2.års HHX

– Vi skal så meget til Rom. Jeg glæder mig!
Karoline, 1.års HHX

– Vi er naturligvis på gamedesign.
Emil og Rasmus, 1.års HTX

– Jeg skal på skiferie i Norge.
Luanna, 2.års HTX

Det er kun et lille udpluk af de mange tilbud, eleverne har fået i uge 3, der udover sprogrejser til England, Italien, Spanien og Norge har kunnet vælge mellem aktiviteter som 3D, drama, eksperterne fra Slottet, rollespil og Slot News.

Vi glæder os allerede til 2019 – og uge 3!