App & Game Design

Hvis du kan lide programmeringssprog og nikker genkendende til P5 og Code.org’s gamelab, så vil du forstå hvorfor eleverne på app- og gamedesign havde en skøn Slotsuge. Der blev lavet et spilfirma, der hed CodeCrusaders med eget logo i P5 og så blev der brainstormet med grundprincipperne for sit spil og arbejdet med spillene. ”Jeg ved ikke hvor vores figur er henne”! Sådan lyder det når man mister overblikket over det spil man selv har lavet. Her blev drengene forvirret af deres spil på fire baner, hvor en figur bevæger sig rundt og slår andre figurer ihjel, som kan komme alle steder fra i spillet og på banerne. Der blev også lavet et ridderspil, hvor man skulle slå gale høns ihjel ved at svinge et sværd og et spil med en bold, der bevægede sig afsted og skulle undgå forhindringer og indfange bonuspoint.

Fredag holdt vi release-party, hvor vi demonstrerede vores spil og modtog hyldest og klapsalver.

Godt arbejde af de kreative og programmeringsivrige drenge og piger i Slotsugen.

Nogle spørgsmål?

Kontakt studievejledningen og hør mere.