Det er ikke mange tomme huller, der er at finde i vores 4.g’eres skemaer. De tidligere elever Cecilie, Frederik og Matilde udfører nemlig en formidabel indsats som 4.g’ere – okay, Frederik og Cecilie er faktisk 5.g’ere, da de blev studenter i sommeren ’18 – på Slottet.
Det er et et initiativ, der begyndte for 3 år siden, og det har lige siden mødt stor opbakning fra både ledelsen, underviserne og eleverne. 4.g’ernes opgave er ganske enkelt at være faglige brandslukkere og yde en ekstraordinær hjælp til både lærer og elever. Og det gør de i så høj grad, at deres kalendere er pakket til med aftaler.
Ikke nok med at de alle har efterladt dybe og positive spor under deres tre år som elever på Slottet – nu påtager de sig en flerfaglig lærerrolle og er problemfrit blevet en del af lærerstaben. Det er der heller ikke den store overraskelse i, da de er blevet håndplukket til opgaven og derfor er nogle utroligt stærke personer samt nogle af de varmeste navne blandt eleverne, når det kommer til lektiehjælp og faglig sparring.
Herunder kan du lære dem lidt bedre at kende:
