forside-ikonKontaktLectioEUCNVSLogin 
 
sitemapprint-ikonDenne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.fb-ikon

Studierejser


Kom ud og oplev verden med din klasse
På Slotshaven Gymnasium har vi en lang tradition for at arrangere spændende, sjove og udfordrende studierejser. Alle 2. års elever kommer på en studierejse - klasserne rejser normalt enkeltvis, og selvom studierejsen er vigtig for sammenholdet i klassen, er det faglige formål med studierejsen det vigtigste.

Oplevelser med et fagligt formål
Det faglige mål med studierejsen er ikke som de faglige mål du kender fra undervisningen. I stedet er det faglige mål, at komme ud og opleve, hvordan tingene foregår i en international kontekst. Det er vigtigt som studerende, at opleve hvordan mennesker, kultur og virksomheder er anderledes bare vi krydser grænsen.

Studierejsens oplevelser tager afsæt i undervisningen, og når klassen vender hjem anvendes turens erfaringer i forbindelse med bl.a. projektarbejde. Når du rejser med Slotshaven Gymnasium kan du derfor forvente at besøge både museer og seværdigheder ligesom virksomhedsbesøg af forskellig art har høj prioritet. 

Hvor kan I komme hen?
Destinationerne for studierejserne besluttes af ledelse og undervisere med udgangspunkt i den studieretning du har valgt. Så Sunny Beach eller Ibiza er ikke en mulighed – men vi prioriterer europæiske storbyer, hvor du kan få gode faglige, kulturelle, politiske og erhvervsmæssige oplevelser.

Alle elever komme ud at rejse mindst en gang – men afhængigt af din studieretning kan der være op til tre studierejser på din tid på Slotshaven Gymnasium.

Pris
Studierejsen er typisk placeret i uge 40 i 2.g, men bestilles allerede i 1.g, hvor de tre rater også betales. Bemærk, at det indbetalte depositum ikke kan tilbagebetales, hvis eleven af en eller anden grund ikke kan deltage på studierejsen alligevel.

En studierejse må som udgangspunkt højest koste 4500 kr. I denne pris er al transport, overnatning med morgenmad samt entré. Enkelte klasser har også en rejse i 1.g eller 3.g. Disse ekstrature må højest have en pris på 2500 kr.  

 

 Kina Slotshaven

Studierejse-Slotshaven

Sidebare_billedgalleri.jpg

Sidebare studierejseregler

Sidebare_Kina.jpg