Brobygning og introforløb


Vi bygger bro til gymnasiet - HHX og HTX
Når du går i 8. klasse begynder du måske at tænke over, hvad du skal efter grundskolen. Overvejer du at gå på HHX eller HTX, kan du komme på et introduktionskursus, der varer to dage. Her får du indblik i, hvordan det er at gå på et moderne gymnasium. Går du i 9. eller 10. klasse kan du komme i brobygningsforløb i op til en uge. Her vil du få et indblik i, hvad det vil sige at gå på Slotshaven Gymnasium.

Indhold
HHX er en treårig gymnasial uddannelse med hovedvægt på økonomiske, sproglige og samfundsvidenskabelige områder. Efter HHX kan du læse videre på CBS, universiteter, professionshøjskoler eller anden videregående uddannelse. Der er også mange, der får en praktikplads og videreuddannelse i banker, forsikringsselskaber, hos ejendomsmæglere m.m. I forløbet på Slotshaven kan du møde fag som afsætning, virksomhedsøkonomi og international økonomi. HTX er en treårig gymnasial uddannelse med hovedvægt på naturvidenskabelige og teknologiske/bioteknologiske områder. Efter HTX kan du læse videre på DTU, universiteter, professionshøjskoler eller anden videregående uddannelse og fx blive ingeniør, læge eller sygeplejerske. I forløbet på Slotshaven kan du møde fag som matematik, fysik, teknologi og bioteknologi.

Arbejdsform
Du får både undervisning på et særligt hold sammen med andre brobyggere/intro-elever og mulighed for lyttetimer i en HHX- eller HTX-klasse på Slotshaven Gymnasium.

Vejledning
Du bliver budt velkommen af en studievejleder, der fortæller om uddannelsen. Du kommer også til at møde nogle af skolens elever, der fortæller om, hvordan det er at gå i gymnasiet.

Daglig mødetid er 8.15 – 13.10
Du skal tage plads i kantinen. Her vil du blive hentet af en studievejleder. Det er vigtigt, at du kommer til tiden. Hvis du kommer for sent, skal du henvende dig i studieadministrationen.Der er mødepligt, og bliver du syg eller forhindret i at komme, skal du kontakte os på 72 29 02 10 eller 72 29 02 11. Din skole får direkte besked, hvis du ikke møder.

Praktisk
Du kan købe mad i kantinen – fx koster en sandwich 28 kr, salatbuffeten 25 kr, en kop kaffe 10 kr, og du kan fylde din drikkeflaske op med iskoldt vand – helt gratis! Du må meget gerne medbringe din bærbare pc eller tablet - her er trådløst netværk, og vi anvender meget ofte it i undervisningen.

 

Kontakt vores studievejledning

Hanne Skovgaard Larsen
(+45) 21 77 48 92
hsl@slotshaven.dk 


Peter Schroeder

(+45) 29 66 01 39
pes@slotshaven.dk 


twitter contact

"Troede det var et sted hvor man skulle være super klog, men nej, et sted hvor der er plads til alle, og man kan være sig selv og sammen med andre" - Brobygningselev fra Stenhus efterår 2015

"Fik et bedre indblik i, hvad det hele går ud på" - Brobygningselev på htx efterår 2015

"Havde hørt godt om HTX og har stadig den holdning" - Brobygningselev fra Lilleskolen efterår 2015

 camp piger