14. marts fandt det årlige FIP-møde for teknologilærere fra hele landet sted. Mødet var organiseret og ledet af Pernille Kaltoft, som er fagkonsulent for teknologi og altså altså Undervisningsministeriets fagperson og ansvarlige for faget. Det er hun ved siden af hendes undervisning på Slotshaven.

STEM vinder frem
Pernille Kaltoft fortalte blandt andet om den øgede interesse for STEM – fag med Science, Teknologi, Engineering og Mathematics. Et område, som vi i mange år har dyrket på HTX, og nu er folkeskolen ved at begynde på det.


Georg Strøm holdt et af de fire indlæg på mødet. Emnet var krav i produktudvikling – hvordan elever kan lære at formulere præcise krav og anvende dem i deres projekter. Noget, elever på HTX i høj grad får brug for. Tag bare 2.X og 2.R på Slotshaven Gymnasium, som mandag 18. marts startede på deres afsluttende projekt, hvor det netop er krævet, at de skal formulere krav til det produkt de vil udvikle.