Traditionen tro blev der lørdag 10. marts 2018 afholdt galla for 3.g’erne på Slotshavens Gymnasium. Her var der blevet pyntet op til den store guldmedalje i kantinen med flotte langborde klædt i hvidt, blåt og sort. Klar til eleverne, som ankom til skolens i deres stivepuds og flotteste skrud.
Elevernes undervisere var også mødt op for at fejre dem, og stemningen var høj, grinene store og snakken lystig rundt omkring i kantinen aftenen igennem. Også da festmiddagen senere på aftenen blev afløst af fest og dans.
Det var dermed en skøn aften, hvor eleverne kunne nyde hinandens selskab, inden den om efterhånden få uger står på læseferie og studentereksamen.