Det er ikke kun bag Slottets vægge i Danmark, at vores elever har undervisning og får faglige udfordringer. Det får de også på studieture og tiltag som South Baltic Bridge, som senest blev afholdt i starten af oktober, hvor vi havde hele 12 elever med fra 2.x.

Faglig tur til Polen
SB Baltic er et meet-up, hvor unge omkring 50 unge fra Danmark, Litauen, Polen, Sverige og Tyskland  mødes og arbejder sammen om at finde nye løsninger på miljøproblemer. Oftest med teknologi som løsningen.

Derfor havde eleverne fra 2.x en særdeles spændende tur, hvor de kunne sparre med jævnaldrene fra andre lande og få nye perspektiver på deres viden og faglighed, samtidig med de kunne prøve at finde løsninger på eksisterende problemer ude i verden.

2.r har også været afsted
Det er ikke første gang, vi har elever med til SB Bridge. I foråret 2019 var nuværende 2.r således afsted, da det blev afholdt i Schwerin, hvor temaet var håndtering af energi.

Denne gang – i Gdansk – var temaet affald, og eleverne skulle således  finde idéer til at mindske mængde af affald, håndtere eller helt fjerne det.

Et interessant emne, som eleverne arbejdede sammen om i grupper på tværs af landene, og de kom blandt andet med en ide til mere fleksibelt tøj, så man ikke behøver at købe nyt, en metode til at fjerne mikroplastik og en ide til affaldsortering, som kan bruges af blinde eller svagtsynede.

Undervejs var der også tid til at opleve den polske by, og deltagerne fra 2.x var både forbi den gamle bydel og forbi noget af alt det nye, der er kommet til byen.

Læs mere om South Baltic Bridge HER