Din mulighed for indflydelse

Hvert år har rektor Brian Juul en time med din klasse.

Når du går i 1.g, handler timen om dine og dine klassekammeraters forventninger til skolen, til uddannelsen og til det at være gymnasieelev. Det handler om jeres opstart og hvad du håber at kunne tage med dig efter tre år på Slottet.

I 2.g og 3.g taler vi om, hvad der, ifølge jer, fungerer i klassen og på hele skolen, og om dine og klassens forslag til forandringer, fornyelse og forbedringer.

Jeres input fra rektortimen bliver noteret og fører f.eks. til service på alle skolens vandautomater, flere mikroovne i kantinen, ros og anerkendelse til underviserne, flere pantspande på gangene og meget andet, som bidrager til, at du og din klasse er med til at udvikle Slottet. Vi er en skole præget af nærvær og fællesskab, og derfor er der plads til masser af grin og smil undervejs.

Rektortime med Brian Juul
Rektortime med noter på tavlen