Fra Boston til Athen.

Studietursugen er en vigtig del af det faglige og sociale på Slottet. Eleverne har rejst i hele verden lige fra Boston i USA til Amsterdam, Sevilla, Barcelona, Madrid, Bergamo og Athen.

Det har været en fabelagtig uge. Eleverne har flyttet det sociale fællesskab og den faglige nysgerrighed ud af lokalet. Slottets elever har spillet fodboldkampe mod de lokale studerende i Bergamo. Lært om markedsføring af ny øl hos Rancia i Sevilla. Været på selfie-skattejagt i Barcelona. I Madrid lærte eleverne noget om kulturforskelle da de besøgte den gamle tyrefægterarena, fik en kompetent gennemgang af den danske ambassades arbejde og var på cykelrundtur. I Amsterdam hørte eleverne fra 2.r om klimaproblemer og vandstanden. Og 3.a blev blæst bagover på 45. etage på Manhattan. Her mødte de Kasper Grundtvig Knokgaard, der oprindelig er fra Tuse. Kasper har været en tur forbi CBS og McKinsey og arbejder nu i kapitalfonden EQT, der har +1.200 ansatte og er repræsenteret i 24 lande. Her er han Global Head of Services Sector når EQT arbejder med store opkøb.

Fantastisk uge for Slottets elever. De har mødt massere af udenlandske virksomheder, globale produkter og tekniske problemer, der skal løses af fremtidens unge. Og ikke mindst har eleverne haft en uge med massere af god mad og sjov med vennerne fra klassen.