Kommunalvalget er lige om hjørnet, og derfor har Slotshaven fokus på den politiske debat, og vigtigheden i at sætte sig ind i hvad vi stemmer på.

Kommunalpolitik har blandt andet betydning for hvordan vores folkeskoler ser ud, og dette var blandt andet ét af temaerne der var til debat, da 8 kommunalpolitikere besøgte Slotshaven i denne uge.

De 8 kommunalpolitkere var:

  • Sonny Bjørnlund Nielsen – SF
  • Frederik Grünfeld – Liberal Alliance
  • Stine Krüger Veng – Lokallisten
  • Emrah Tuncer – Radikale Venstre
  • Søren Kjærsgaard – Venstre
  • Sille Kirstine Nielsen – DF
  • Christina Krzyrosiak Hansen – Socialdemokratiet
  • Per Fynboe – Enhedslisten

Den politiske debat blev styret af Helle Laursen Petersen, selvstændig IT-konsulent og adm. direktør for delebarn.dk, og tog afsæt i følgende fire spørgsmål fra Altingets kandidattest:

1. Frivillighed: Kommunen skal inddrage frivilligt arbejde på plejehjem ​for at aflaste personalet
2. Økonomi: Det er muligt at spare penge i kommunen uden at det går ud over velfærden
3. Folkeskolen: Kommunen skal sikre, at folkeskoleklasserne er bredt socialt sammensatte
4. Forbyggelse: Kommunen skal hjælpe borgere til at stoppe med at ryge

Gennem debatten skulle eleverne markere i hvor høj grad de var enige eller uenige i de fire udsagn fra testen. Det markerede de ved at stå op, og sætte sig ned. Derefter skulle politikerne markere deres holdninger og derefter argumentere for dem. Eleverne havde derefter mulighed for at stille uddybende spørgsmål til politikerne.

Gennem den politiske debat blev der diskuteret vigtige emner, og eleverne kom i den grad på banen med gode og kritiske spørsmål. De fik også ros af Helle Laursen Petersen for at være skarpe og vågne gennem den 2-timers lange debat.