Det er ikke kun vores elever på Slottet, der knokler i løbet af et skoleår. Det gør vores undervisere og stab også – ikke mindst dem, der skal tage pædagogikum

Det er en uddannelse, alle lærere skal igennem, så de er helt klædt på til at undervise; for vores vedkommende på HHX og/eller HTX.

Et stærkt trekløver
I år har vores pædagogikum-kandidater været Helle Klausen, Tone Stenulm-Goksøyr og Roberta Mungianu, og de har alle både knoklet, hygget sig og lært en masse om undervisning, deres fag og sig selv undervejs i forløbet.

Grundet corona foregik meget af det virtuelt over en skærm, men det tog ikke noget fra oplevelsen for de tre Slotshaven-undervisere.

Som Helle slår fast indledningsvis:

− Pædagogikum har været en god oplevelse både på det pædagogiske, faglige og kollegiale plan. Kolleger fra alle faggrupper bakker op om os kandidater, og der er generelt stor respekt for den arbejdsindsats, der skal lægges i pædagogikum, så der bliver taget hensyn til én.

Sammenhængen mellem teori og praksis
Også Roberta har haft en utrolig positiv oplevelse af sit pædagogikum:

− Det gav mig mulighed for bedre at forstå, hvordan teori og praksis hænger sammen. Desuden har jeg nu mere styr på, hvordan jeg skal formidle min viden til eleverne og hvilke didaktiske vælg er passende til undervisning i erhvervsjura, slår Roberta fast, inden Tone tilføjer:

− Jeg har fået genopfrisket en hel del almendidaktik og samtidig mødt nye didaktiske synspunkter, så det har helt klart fået mig til at reflektere over min egen, og andres, praksis i undervisningen. Man lærer faktisk en hel del om sine kollegaer, når man ser dem undervise. Ikke bare om undervisning, men også om mennesket bag og hvilken betydning, vi som undervisere rent faktisk har for læring.

Undervisning bag skærmen
Den virtuelle undervisning kom naturligvis til at sætte sit præg på de tre underviseres pædagogikum – men også på en positiv måde.

− Det har på sin vis været meget lærerigt at være i pædagogikum med så meget virtuel undervisning. Det er absolut ikke at foretrække for mit vedkommende, men det har så betydet, at jeg har måttet udfordre mig selv på kreativitet, planlægning og variation i undervisningen, forklarer Helle.

− Ja, det har været en meget specielt år og virtuel undervisning har fyldet rigtigt meget. Man bliver selvfølgelig træt, men forstår også bedre elevernes perspektiv, når de skal sidde i seks timer foran en computer og deltage virtuelt. Jeg har også lært om forskellige virtuelle værktøjer, som jeg benytter i min egen undervisning. Og det har været en stor fordel, supplerer Roberta, inden Tone stemmer i:

− Til tider har det været hårdt at være fanget i den virtuelle pædagogikum-verden. Men mest fordi jeg er gået glip af en hel del faglig sparring med kollegaer fra andre skoler. Dog har det at prøve virtuel undervisning på egen krop på kurserne gjort, at jeg har gennemtænkt min egen undervisningsstruktur, da jeg nu ved, hvordan det er at være elev bag skærmen.

Teopæd venter
Nu venter der de tre undervisere det såkaldte teopæd – den teoretiske del (opgave) af pædagogikum, og det ser de frem mod med blandet entusiasme.

− Den bedste del af lærerjobbet er selve undervisningen – praktikken – så det vil ikke ændre noget for mig at få sat nogle almendidaktiske og fagdidaktiske begreber på den. Fra praktik til teori, tænker jeg i dette tilfælde. Ikke omvendt, slår Helle fast.

− Jeg glæder mig til at skrive min teopæd og reflektere over de aktioner, som jeg har udført hos min klasse. Det er motiverende at koble teori og praksis sammen og fokusere analysen på en gruppe lærende, som jeg har lært at kende i et skoleår, lyder det fra Roberta.

− Mit fagdidaktisk projekt bliver anvendt i teopæden, og projektet har udviklet sig fra gang til gang i løbet af året, hvor der konstant er kommet ny teori på og andre perspektiver. Det har virkelig skabt refleksion over egen praksis, afrunder Tone.

En god oplevelse
De er enige om, at pædagogikum har givet dem rigtig meget, som de nu kan bruge i undervisningen.

− At være lærer på en skole betyder at være en del af at fælleskabe, hvor læring sker, hvis det sociale og det faglige fungerer godt. Elevernes motivation er så vigtigt i læringsprocessen, og motivationen er et mål i sig selv for at få læring til at ske, pointer Roberta afslutningsvis.