Før juleferien og inden alt undervisningen blev omlagt til fjernundervisning var alle vores 2.års HHX – og HTX – elever med på en virtuel uddannelsesmesse arrangeret af KarriereTanken.
Inspiration til fremtiden
Formålet med KarriereTankens messe er at inspirere de unge til valg af uddannelse og samtidig infomere om forskellige karrieremuligheder.
Oprindeligt afholder KarriereTanken fysiske uddannelsesmesser rundt på landets gymnasier, hvor uddannelsesinstitutioner og organisationer får mulighed for at møde de unge.
KarriereTanken Live
På grund af pandemiens triste udvikling har KarriererTanken måtte tænke på en digital løsning. Derfor har de udviklet et nyt onlineformat, for deres traditionelle messe, kaldt KarriereTanken Live. Her fik eleverne mulighed for at streame spændende karriereoplæg fra organisationer og uddannelsesinstitutioner direkte.