Sparekassen med i undervisningen

Døren er altid åben hos Sparekassen Sjælland.

Det har blandt andre Dansk Tang erfaret.

Dansk Tang er en virksomhed fra Odsherred, der - som navnet indikerer - har specialieret sig i tang og salg af produkter med tang. Tangøl, tangolier, tangkrydderier, tangpesto og tangsennep. Listen er lang, og virksomheder har kunder som Noma, så tang er for alvor det nye sort i disse år.

Derfor har Dansk Tang også travlt med at finde våddragterne frem, høste, tørre og forarbejde tang på Odden. Det hele startede med en god idé, og så har Sparekassen ellers været med på hele rejsen med sparring og økonomi.

Netop den rejse hørte elever på Slottet en masse om, da de havde besøg af Sparekassen Sjælland i forma af souschef og erhvervsrådgiver Flemming og Lasse, som er kunderådgiver i Holbæk-afdelingen - og i øvrigt tidligere elev på Slotshaven.

sparekassen pa slottet lille

Klar til at hjælpe eleverne
Målet med besøget var, at de to erfarne herrer skulle hjælpe eleverne på innovationslinjerne på både HHX og HTX med at få et overblik over de faldgrupper og muligheder, som findes, når vi taler om økonomi og iværksætteri for unge.

De to klasser arbejder med at starte deres egen virksomhed og har tidligere været på messe og præsentere deres gode ideer, og i den forbindelse var det interessant med sparring fra Flemming og Lasse. Eleverne sad da også helt stillede og lyttede interesseret til de to bankmænds mange spændende tips og erfaringer med denne proces.

- De valg, som I hver især foretager, kan betyde temmelig meget for jeres økonomiske situation mange år ud i fremtiden, så derfor er det vigtigt at være dedikeret og have styr på, hvad man vil, hvis man vil starte sin egen virksomhed, lød et af rådene fra duoen.

- Og det hele starter med en forretningsplan, uanset om du skal låne eller sparre med banken mht. de gode forretningsideer.

Derefter hørte eleverne om, hvad en god forretningsplan bør indeholde: en beskrivelse af personerne bag virksomheden, et spændende resume, en gennemarbejdet idé, mission og vision samt fornuftige overvejelser om økonomien.

Kom endelig forbi
Efter det spændende oplæg lød ordene som afslutning:

- Døren er altid åben hos os, så kom gerne forbi. Vi vil altid gerne rådgive og være en del af jeres spændende arbejde med det at starte egen virksomhed, flytte hjemmefra og en karriere i Sparekassen Sjælland.