Kom til orienteringsaften 29. januar

Vi starter 2018 med manér, når vi 29. januar holder orienteringsaften for både unge og forældre, som denne aften kan komme og høre om vores uddannelser, studieretning og skole generelt.

Herunder kan du læse, hvordan aftenen kommer til at foregå.

tutor 23 fra slottet
Tag alle dine spørgsmål med - så lover vi at svare på dem.

19.00: Fælles introduktion i Slotshavens kantine

Her byder vores rektor Malene Grandjean velkommen, og du vil samtidig kunne høre generelt om det at gå på Slotshaven Gymnasium. Du vil imens kunne nyde kaffe, kage og vand, som du efterfølgende kan tage med dig rundt på skolen. 

19.30: Boder med vores forskellige uddannelser og studieretninger

Her kan du på egen hånd gå rundt og høre om vores tre uddannelser - hhx, htx og eux - og om vores studieretninger. De holder til forskellige steder på Slottet denne aften:

  • HHX i Nordsalen (ud mod parkeringspladsen)


Få mere at vide om den handelsgymnasielle uddannelse i Nordsalen, hvor du både kan snakke med nuværende elever fra de seks studieretninger samt tale med Hanne, som er studievejleder.

  • HTX i Innolab


I vores nye Innolab og i science-området vil du kunne høre om den tekniske gymnasieuddannelse. Også her vil du kunne snakke med elever fra uddannelsen og de seks forskellige studieretninger. Studievejleder Peter står også klar til at svare på dine spørgsmål.

  • Lokale 17 og 18


En af de nyere uddannelser på Slottet er eux. Til vores orienteringsaften vil du kunne få information om både eux business og eux teknisk, som begge giver en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse i én.

19.30, 20.00 og 20.30: Guidede ture rundt på skolen

På disse tre tidspunkter kan du som både elev og forælder for en guidet rundvisning på Slotshaven Gymnasium med start i kantinen.

første dag pa slottet 2017
Du kan møde vores elever og høre dem om, hvordan det er at gå på de forskellige uddannelser.

Har du nogle spørgsmål, kan du altid skrive til os på Facebook, hvor vi sidder klar til at svare, eller ringe på 72 290 200.

Praktisk information: Adressen er Slotshaven 1 i Holbæk, hvor du både kan komme ind ad indgangen fra parkeringspladsen og ved indgangen ud mod vejen Slotshaven.