Finansjulequiz inden ferien

Sidste dag inden juleferien - fredag 22. december - blev der for alvor hygget rundt omkring i klasselokalerne på Slotshaven Gymnasium.

2.a og 3.a (de to finansstudieretninger) havde slået årets sidste timer sammen og hyggede sig med finansjulequiz, morgenmad og julemusik, og som deres lærer Hanne Skovgaard understregede, så kan det godt være hyggeligt med faglighed på årets sidste skoledag.

Derfor havde hun planlagt en finansjulequiz til eleverne, inden den 11.30 stod på fælles juleafslutning i kantinen med alkoholfri gløgg, æbleskiver og underholdning, som eleveventudvalget havde stået for.

julehygge hos 2.a og 3.a 1 julehygge hos 2.a og 3.a