I ugen op til, at de nye 1.g’ere starter på Slottet, knokler undervisere og skolens øvrige personale med at forberede sig bedst muligt – så alle tre årgange får den bedste enten start eller genkomst til Slottet.

Og de forberedelser har vores tre nye undervisere og to nye 4.g’ere naturligvis været med til. For undervisernes vedkommende er det første gang, de sådan rigtig er på Slottet som en del af skolen.

Fra venstre er det: Maja, Niels, Kent, Signe og Thor.

De nye undervisere er: 

  • Niels Carl Møller – matematik, fysik
  • Maja Andersen – matematik, kemi
  • Kent Bruun Jørgensen – virksomhedsøkonomi, afsætning, innovation

Fra student til 4.g’er
Men det er langt fra første gang, vores nye 4.g’ere Thor og Signe, som nu tager over efter Frederik, Cecilie og Matilde, er på Slottet.

Thor og Signe blev nemlig studenter denne sommer og er kun lige blevet færdig med studenterfesterne, inden de nu er tilbage på Slottet – i en ny rolle som en del af lærerstaben.

Byd dem alle godt velkommen, hvis du ser dem på skolen – de glæder sig til at møde dig!