Velkommen til Slotshaven Gymnasium

Kære kommende elev på HHX og HTX

Vi glæder os til at byde dig og en ny årgang erhvervsgymnasieelever velkommen på Slotshaven Gymnasium i august 2024.

Du kan ansøge på optagelse.dk og skal have underskrevet ansøgningen senest 01. marts kl. 23.59

Når du har sendt din ansøgning på optagelse.dk til os senest 01. marts, hører du fra os igen. Du får hurtigt besked i e-boks, om du er optaget under forudsætning af, at du opfylder optagelseskravene, eller om du skal til en optagelsesprøve.

I juni bliver du inviteret til velkomstmøde på Slottet sammen med dine forældre, og du starter på dit nye gymnasium onsdag d. 7. august 2024 kl. 9:00. Du hører selvfølgelig nærmere om hvor og hvordan det kommer til at foregå.

Du kan allerede nu gå på opdagelse i livet i og omkring Slotshaven. Læs mere her på vores hjemmeside og tjek vores Facebook,  Instagram og TikTok.

Vi glæder os til at du bliver en del af Slotshaven Gymnasium.

Hvis du har spørgsmål, eller bare gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte studievejlederne:

Hanne Skovgaard Larsen
Studievejleder
(+45) 21 77 48 92
hsl@slotshaven.dk

Peter Schroeder
Studievejleder
(+45) 29 66 01 39
pes@slotshaven.dk