Efter Marinus fik sin flotte hue på og blev HTX-student, fik vi en lille snak med ham, hvor han fortalte lidt om, hvordan det har været at gå på Slotshaven Gymnasium.

Godt sammenhold og gode kammerater
– Det har været rigtig dejligt at gå her på Slotshaven.  Jeg har fået nogle gode kammerater, og der har været godt sammenhold både i ens egen klasse og på tværs af klasserne. Det har været nogle rigtige hyggelige tre år, fastslog Marinus.

Det er ikke kun Marinus, der kunne fortælle om dette. Slottet er faktisk kendt for sit stærke sociale fællesskab. Dette ses både i vores forskellige udvalg og i elevrådets arbejde, hvor der altid er fokus på sammenholdet blandt eleverne og at alle skal trives.

Efter studentertiden
Marinus planlægger at holde et sabbatår, og fortæller:

– Jeg tager et sabbatår, hvor jeg arbejder, og hvis jeg kan komme ud at rejse, vil det være rigtig dejligt.

Det lyder rigtig spændende – vi ønsker Marinus alt held og lykke i fremtiden.