Innovation er ikke bare det nye Buzz-word…
Innovation er et krav, som du kommer til at møde som fremtidens medarbejder – uanset hvor du starter dit arbejdsliv. Derfor er innovation også en vigtig del af Slotshaven Gymnasium og indgår som fag på det højst mulige niveau på gymnasiet i studieretninger på både hhx og htx.
På både hhx og htx er det et krav, at eleverne stifter bekendtskab med innovation og iværksætteri på grundforløbet. Det betyder, at du som elev kommer til at arbejde med innovative processer allerede det første halvår, du er elev på Slotshaven Gymnasium. Uanset hvilken studieretning, du vælger.
Samarbejdet med erhvervslivet er også en væsentlig del af en gymnasial uddannelse på både hhx og htx – det er nemlig et krav, at begge uddannelser gennemføres med fokus på erhvervsmæssige perspektiver
Derfor foregår en stor del af innovationen på Slotshaven Gymnasium i samarbejde med det lokale erhvervsliv. Vi inviterer virksomheder ind til innovationscamps – eller besøger virksomhederne på deres hjemmebane.
Direktør for Sommerland Sjælland udtaler i relation til en af vores innovationscamps:
– Jeg ser det som en rigtig god platform at komme i dialog med de unge og deres helt umiddelbare idéer og samtidig hjælpe dem videre med at tænke kreativt inden for de rammer, jeg til dagligt arbejder med i forlystelsesbranchen.
– Det er herligt at få et indblik i nye strømninger, og jeg bliver da i den grad inspireret af de mange kreative forslag, eleverne bidrager med i forløbet.
Se et udpluk af de mange virksomheder, vi har holdt innovationscamps i samarbejde med, her:
- Sommerland Sjælland
- Andelslandsbyen Nyvang
- Nokia
- Microsoft
- Bog & Idé – Storkfelt
- Brorfelde Observatorium
- Plus-Plus
- Vig Festivalen
- GH Holbæk Jernstøberi
- Prinfo HHK
- El Team Holbæk
- HM Gruppen
- Autohuset Stormgaard
- Idemøbler
- Holbæk Bold og Idrætsforening (HBI)
- Folkekirkens Nødhjælp
- Kulturbiografen Frysehuset
- Sparekassen Sjælland
Iværksætteri
Udover at have samarbejder med virksomheder prioriterer vi også, at vores elever på både hhx og htx kan få inputs fra personer, der ved, hvad det vil sige at drive forretning. Og som måske har startet en virksomhed op fra bunden. Derfor forsøger vi konstant at få foredrag og oplæg om innovation i hus til eleverne, som dermed kan få nye perspektiver på undervisningen og deres muligheder efter gymnasiet.
En af de iværksættere, vi har haft ude, har været Casper Blom, som har været med i flere virksomheder og som 12-årig startede billigegolfbolde.dk. Han delte ud af sine erfaringer og kom med følgende syv råd, som er vigtige konstant at skele til, når man har med innovation og iværksætteri at gøre:
Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken
Launch crap – but launch
Kopiér, hvad de store gør – og tilpas derfra
Gå efter nicherne
Det er i orden at lave fejl – bare ikke de samme
Tænk ud af boksen eller på kanten af boksen – vend din tankegang
Stop de dårlige undskyldninger



