Torsdag formiddag var alle lærerne samlet for at arbejde på at udvikle spændende og højrelevante SO- og SOP-forløb.

Selvom eleverne først møder ind efter sommerferien i næste uge, står Slottet ikke tomt hen. Lærerne er nemlig allerede i fuld gang med at forberede skoleåret.

Der er en masse forberedelser forud for, at eleverne møder ind efter sommerferien for Slottets lærere, som hele uge 32 har arbejdet på højtryk for at skabe de bedste rammer for nye og gamle elever.

Årsplaner skal finpudses. Nye undervisningsmetoder skal gennemtænkes. Forløb skal skarpvinkles.  Ideer skal vendes. Projekter skal planlægges. Kort sagt, lærerne har allerede drøntravlt med at skabe de optimale læringsrammer for alle Slottets elever.