På Slotshaven Gymnasium lærer eleverne på både HHX og HTX hurtigt at tænke selvstændigt og i nye baner og at skabe ting selv. Både koncepter og konkret på papir og skærme. Det er en indgroet del af samtlige fag, og derfor bliver eleverne også hurtig stærke til det.

Derfor er DR’s nye intiativ med en sommerskole også en oplagt mulighed for Slottets elever for at lære endnu mere på den front.

DR søger således lige nu 25 produktionstalenter mellem 18 og 25 år til at deltage i en fem dages lang og intensiv innovationssprint i uge 33 i sommeren 2018.

Her vil de 25 udvalgte få stillet DR’s både udstyr og eksperter til rådighed i jagten på at udforske og løse konkrete problemstillinger for DR’s redaktioner.

På den måde er det tanken, at de unge produktionstalenter skal give DR et kærligt los bag i og måske støve den danske mediegigant en smule af med nye tiltag og perspektiver. Særligt med henblik på fremtidens nyheder viden og kultur, og der skal både udvikles koncepter og idéer, prototypes og meget mere på tværs af fagligheder.

Lyder det som noget, hvor du kan byde ind? For at komme i betragtning skal du sende din ansøgning senest mandag 11. juni 2018 kl. 23.59.

Læs mere på dr.dk for tilmelding