Dette indlæg er skrevet af en af Slottets dansklærere,  Nina de la Fuente Nørregaard. Hun har interviewet to 1.g’ere på grundforløbet om deres oplevelse af at være ny elev på skolen. God læsning. 

Ny som elev

Der er mange nye ting at forholde sig til, når man starter på Slottet som ny 1.g elev. Jeg tog en snak med Tobias og August fra HHX5, om hvordan de har oplevet skolestarten. 

Hvad synes I om at gå på skolen indtil videre? 

Tobias:  Jeg vil sige at det er jo noget helt nyt. Jeg har jo været på skolen før, men havde slet ikke forestillet mig, at det ville være sådan at gå på gymnasiet. Jeg vil sige, at jeg er positivt overrasket. Man har mere ansvar og bliver set mere som ligeværdig af lærerne i forhold til i folkeskolen.. Det er jeg meget glad for.. 

August: Det er også meget fedt det der med, at hvis man for eksempel får fravær skal man selv gå ind og skrive årsagen og beskeder kommer til én selv og ikke til ens forældre.. Så på den måde har man mere ansvar og er mere selvstændig.. 

Nu skal I jo snart til at vælge studeretning.. Har det været svært at vælge? 

Tobias: Ja, det har det. 

August: Ja det synes jeg også.. Jeg synes godt der kunne have været endnu mere information om de forskellige linjer og forskellen på dem..  

Tobias: Ja, jeg synes også, at de der informationsoplæg blev lidt mere en ’reklame’ for linjerne.. Så det har været lidt svært at gennemskue den egentlige forskel på de forskellige linjer…  

Hvad glæder I jer mest til i det kommende skoleår? 

August: Jeg glæder mig rigtig meget til Malagaturen i uge 3.. Og så bare til at se sin nye klasse og se om man kommer sammen med nogle man har noget til fælles med 

Tobias: Jeg glæder mig også til at se, hvem jeg kommer til at være sammen med i den nye klasse.. Og så glæder jeg mig også til, når vi kommer til nogle af de lidt større opgaver, hvor vi får muligheden for at arbejde lang tid med et emne, og fordybe os i noget.. Det er noget jeg synes er spændende, og det glæder jeg mig meget til! 

 

Lyder som om i er faldet godt til allerede. Tak for snakken..