Var det noget med en erhvervsakademisk uddannelse efter gymnasiet?
Så kan du mandag 7. maj 2018 fra 17.00-19.00 komme til informationsaften på Erhvervsakademi Sjælland i Roskilde. I løbet af de to timer kan du opleve skolen og møde undervisere, studerende og studievejledere og få svar på alle de spørgsmål, du måtte have til følgende videregående uddannelser:
- Markedsføringsøkonom (inkl. at tage uddannelsen med blended learning)
- Proces-, fødevarer- eller ernæringsteknolog
- Laborant
- Datamatiker
Det er alle uddannelser, som passer rigtig godt til studenter fra hhx og htx. Der er eksempelvis mange hhx’ere, som bruger studenterhuen til at blive markedsføringsøkonomer, ligesom det for htx’ere ligger lige for at tage uddannelsen til fx laborant.
Informationsaftenen foregår på Maglegårdsvej 2 i Roskilde (i bygning A).
Læs mere i Facebook-eventet eller på Erhvervsakademi Sjællands hjemmeside.