Sabine fra 2.E var i praktik på Vallekilde Højskole i uge 3 – Slotsugen. Her var hendes praktikvejleder Stine undervejs ude at besøge hende for at lave et interview om praktikken, men Sabine var så travlt optaget, at vi måtte udskyde interviewet, til Sabine var tilbage på Slottet.
Og med så travl en uge måtte Sabine have oplevet en del. Og det var også tilfældet, stod det klart, da vi talte med hende.
En del af højskole i en uge
Først måtte vi lige høre, hvordan valget var faldet på Vallekilde Højskole.
– Min mor arbejder derude, hvor hun sidder på kontor som sekretær, indledte Sabine, inden hun forklarede, at det havde været en rigtig spændende og lærerig uge.
– Jeg synes, det var spændende, hvad jeg lavede, da jeg havde meget med marketing.
Kan bruge teorien i praksis
En del er pointen med praktik i uge 3 er, at eleverne kan bruge det, de har lært i timerne på Slottet ude i en virksomhed. Det kunne Sabine nikke genkendende til.
– Ja, jeg har både været i økonomi, hvor jeg arbejdede med VØ og bogføring, og så arbejdede jeg med lærerne på højskolen, hvor vi skulle arbejde med promotionen af en festival, som de snart skal holde.
Det har altså været en god oplevelse med praktik for Sabine, og hun er da heller ikke sen til at anbefale det til andre gymnasieelever.
– Jeg vil helt sikkert anbefale det. Det er noget helt andet at prøve det i praksis end at sidde med det i timerne på Slottet, afslutter Sabine.