Så er det snart tid til, at vores 3’g-elever I skal op til den sidste eksamen på mandag, tirsdag og onsdag.
Det er en stor og festlig begivenhed, når huen skal sættes på hovedet, og familie og venner er naturligvis velkomne her på Slottet.
Der er sat borde og bænke op udendørs, og I er også velkomne til at være i kantinen.
Det er vigtigt, at vi sikrer ro og koncentration til dem, der stadig er til eksamen. Derfor må I meget gerne aftale med jeres gæster at de venter på jer i gården eller kantinen. Gæsterne må ikke gå ind på selve eksamensgangen.
I medbringer selv alt, hvad der skal til for en festlig fejring. Dog vil vi bede om, at I viser hensyn til miljøet, og ikke bruger konfettirør.
Vi glæder os til nogle festlige dage sammen med jer.