Tre gode, udfordrende, udviklende og fede år på Slottet er snart ovre for vores 3.gere. Det kunne de rigtig mærke til årets festlige begivenhed til ære for vores tredje årgang, nemlig gallafesten lørdag 6. marts.
Den røde løber var rullet ud, hele Slottet osede af glæde og festlig stemning. Kantinen var omdannet til et utrolig flot festlokale med fint opdækkede borde og lækre og indbydende retter. Altsammen for at fejre vores 3.geres rejse på Slotshaven.
Ind kom 3.gerne i allerfineste stil. Pigerne havde flotte og elegante kjoler på og drengene kom i de fineste jakkesæt.



Det samme gjorde sig gældende for elevernes lærere, som også var mødt op i de fineste outfits for at fejre deres elever.


Sikke en aften det var. Den bød på masser af grin, gode og hyggelig stunder og minder for livet for vores 3.gere.