Årets måske varmeste dag blev også skoleårets første kollektive møde med det fælles fokusområde klasserumsledelse for underviserne på Slotshaven Gymnasium.

Deres første opgave ved workshoppen om klasserumsledelse var en gruppedebat om den værste form for klasserumsledelse, de havde oplevet. Det skabte en livlig debat, og der kom mange interessante – og skræmmende – udsagn ned på gruppernes plancher, hvor undervisernes erfaringer for alvor kom i spil.

På denne baggrund arbejdede lærergruppen sig frem til, hvad god klasserumsledelse så indebærer – med afsæt i, hvad det ikke er.

Et klart fokusområde
Formålet med dette skoleårs fokus på klasserumsledelse er at videreudvikle Slottets gunstige læringsrammer, der sikrer elevernes trivsel, dannelse og læring.

– Lærere og klasse gør hinanden gode, påpegede en underviser undervejs i worskhoppen og pegede dermed på, at klasserumsledelse handler om læring såvel som samspil. Både mellem lærer og elev – men også mellem lærerkollegaerne. En af pointerne var nemlig, at det individuelle arbejde med klasseledelse understøttes fordelagtigt via et fælles sprog samt støtte og udvikling ved besøg i hinandens undervisning.

Dagen handlede således om, hvordan du kan arbejde med dette samspil, sætte rammer og have mål for den kvalitet, god klasserumsledelse bidrager til.

En god klasseleder har brug for relationskompetence, didaktiske egenskaber og ledelseskompetence. Det betyder, at du bliver i stand til at bedrive adfærdsledelse, læringsledelse og relationsledelse, som klasserumsledelse består af. Til stor gavn for både elever og lærer.

Fælles om det
En fælles referenceramme på en skole kan være med til at støtte den enkelte lærers evne til god klasserumsledelse, og i fællesskab at arbejde med klasserumsledelse kan bidrage til refleksion over egne evner og erfaringer som klasseleder. Igen noget, der i sidste ende også kommer den enkelte elev til gode, da relationsarbejdet er i fokus, og fagligheden kan prioriteres på samme tid.

Arbejdet med klasserumsledelse er også en balance mellem de fælles rammer, der bidrager til legitim lærerautoritet og så den individuelle frihed til at skabe den autentiske læringskontekst. Den del af klasseledelse, som bidrager til en ønsket elevadfærd – såkaldt adfærdsledelse – kan med fordel bidrage til fælles rammer for elevens adfærd. Også i højere grad end blot i form af studie- og ordensregler.

Ud over teoretiske referencer og debat bød workshoppen tirsdag 8. august 2018 på en række eksempler fra hverdagens undervisning. Eksempler på god og mislykket klasseledelse og på, hvor og hvordan adfærd kan ledes, samt eksempler på, hvordan en lektion kan tilrettelægges, så læringen ledes didaktisk.

Dermed er underviserne på Slotshaven Gymnasium mere end klar til udbytterig undervisning, når de mere end 700 elever kommer tilbage fra sommerferie 13. og 14. august.

Klasserumsledelse er ikke et nyt fænomen. Klasserumsledelse er ikke et mirakuløst koncept. Klasserumsledelse er både vores fælles og individuelle muligheder og rammer for den vellykkede undervisning. Et fokus på klasserumsledelse er et fokus på elevernes læring. Og det vægter vi altid ekstremt højt på Slotshaven Gymnasium.