Torsdag den 31. oktober blev det første Slotshaven by Night-arrangement afholdt på Slottet, hvor vi åbnede dørene op til en aften med filmhygge i vores biograf og en spændende studietursmesse i Nordsalen.
Vi havde filmevent fra kl. 16.00 til 21.00 i vores nye og hyggelige biograf, hvor vi spillede den spændende og oscarnominerede film Dunkirk.
Herudover var vores 2.g’ere mødt op fra kl. 18.00 til 20.00 for at fortælle om de studierejser, de var på, i uge 38. Denne gang var turen gået til London, Bologna, Milano, Rom og Budapest og havde været gode og fyldt med spændende oplevelser, som eleverne stod parat til at fortælle om med videoer, billedshow og plancher.
Her er blot et lille udpluk af, hvad 2.g’erne med glæde kunne fortælle, at de oplevede på deres studieture. Der var både tid til at se nogle af de klassiske seværdigheder, en fodboldkamp, og en biludstilling. Og der var tid til at stå på skateboard og hygge med godt mad:





Slotshaven by Night afholdes i alt 6 gange. Det afholdes altid den sidste torsdag i hver måned, fra oktober til og med april – dog ikke i december måned. Tidsrummet er kl. 16.00-21.00, og hver gang er der planlagt nye og spændende aktiviteter.
Næste Sotshaven by Night afholdes torsdag den 28. november, hvor man kan deltage i Slotscafe eller opleve undervisningen på Slottet i vores arbejdende værksteder.
På de arbejdende værksteder er der mulighed for at se, hvordan eleverne arbejder i de forskellige profilfag. Det afholdes kl.16:00-18:00, og mødested er ved hovedindgangen.
Til Slotscafe kan man nyde kolde eller varme forfriskninger, mens Slottets musikudvalg og frivillige elever og ansatte vil sørge for god stemning og underholdning. Det afholdes fra kl.18.00-20.00 i kantinen.
Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.