I disse dage udklækker vi masser af glade studenter på Slottet.
Alle elever må have 8 gæster med. Det er kun de elever, som skal til eksamen, der må komme indendørs, mens gæsterne bedes vente udenfor. Vi har sat borde op, og der er naturligvis håndsprit og klude til rådighed. Vi har ”gårdvagter”, som hjælper jer med at finde et ledigt bord.
De elever, som har været til eksamen, vil komme ud af den blå dør, som vender ud mod gården.
Gæster må max være her i 20 minutter. I må meget gerne selv holde øje med tiden, så der bliver plads til de næste studenter og deres gæster også.