Slottet havde, torsdag d. 9. december, besøg af Flemming Christensen. I Danmark har Flemming stået for videreudvikling af Enneagrammet, og er en af de mest innovative eksperter på området. Enneagrammet er, kort fortalt, det eneste flerdimensionelle persontype-værktøj, der både forklarer en persons helt unikke persontræk samt de dynamiske kvaliteter, der opstår, i mødet med andre mennesker.

Dagens publikum var en række udvalgte klasser, på tværs af årgange, fra HHX, og de var vidne til en energisk, spændende og involverende foredragsholder. Enneagrammet blev på fineste vis gennemgået med eksempler fra virkeligheden og Flemmings eget liv. Ydermere blev eleverne selv involveret og motiveret til, at finde frem til deres egen persontype.

Styrke samarbejdet
Formålet med dagens foredrag var at lægge nye værktøjer i elevernes værktøjskasse, så de lære dem selv bedre at kende, og samtidig også lære at navigerer i andre persontyper, så de kan styrke deres samarbejdsevner.