Fredag 22. februar 2018 var elever på tværs af uddannelser til et særdeles spændende foredrag i Nordsalen.
Her stod journalist, forfatter og foredragsholder Deniz Serinci nemlig klar til at fortælle om radikalisering og IS – Islamisk Stat.
– Jeg er journalist og har besøgt flere gymnasier for at holde foredrag om IS. Her blev jeg positivt overrasket over elevernes store interesse og spørgelyst. Jeg ved, at mange elever skriver opgaver om terror og islam. Jeg har skrevet flere bøger om IS – så jeg er meget glad for, at I har inviteret mig til at komme her hos jer og fortælle om mine oplevelser, indledte Deniz.
Herefter gav Deniz den lyttende skare mange forskellige eksempler på, hvad IS står for – han har nemlig besøgt IS-områder i Irak og Syrien hele 12 gange.
Misbrug af kvinder/børn
Deniz fortalte, at han havde interviewet 15-20 kvinder fra det forfulgte yazidi-mindretal i Irak, der har været sexslaver hos Islamisk Stat. Den yngste var en pige på otte år. Alle disse kvinder/børn var alle udmærkede klar over, at jihadisterne havde flere formål med deres voldtægt end blot sex for IS. Det seksuelle misbrug anses som et våben på linje med automatrifler, propaganda og terror.
Hvordan startede IS?
Den sunni-muslimske terrororganisation Islamisk Stat har eksisteret under forskellige navne siden 1999. Den var til at begynde med optaget af at vælte det jordanske kongedømme, men da USA i 2003 gik ind i Irak, skiftede gruppen fokus og blev en central del af det oprør, der kæmpede mod det amerikanske militær. I 2004 allierede gruppen sig med Osama bin Ladens terrornetværk al-Qaeda.
Hvorfor tager du derned?
Det fortalte Deniz om, samtidig med han kom med svaret på et spørgsmål, han er blevet stillet mange gange: Hvorfor tage derned til IS?
Han har sammenfattet svaret på dette spørgsmål i fem kategorier.
Ideologisk-politisk: På TV og på nettet ligger masser af film, som viser, hvordan folk i Syrien bliver slagtet. Unge muslimer ser dette og tænker: Jeg vil hjælpe mine muslimske brødre.
Sociopsykologisk: Alle de danskere, som tager til Syrien, har det fællestræk, at de har oplevet noget traumatisk i deres barndom – f.eks. en forælders død. Dette har animeret danskere til at tage ned og være en del af fællesskabet i IS.
Internet/Sociale medier: 90% af terrorpropagandaen på nettet sker gennem sociale medier. Den ledende figur indenfor IS Gabriel Weinmann har f.eks. 100.000 tweets hver dag.
Territorium: Afgørende om gruppen har et territorium i Tyrkiet. Alle har råd til en rejse til Tyrkiet.
Finansiering: IS reklamerer for, at du får en super god løn. Pengene kommer fra oliefelter, røverier, kidnapninger, donationer og antikviteter. En ung mand fortalte eksempelvis Deniz: IS gav mig et gratis hus, møbler – ja, selv penge til at købe slaver for.
21-30 kvinder tog fra Danmark ned til IS
Blandt dem, der tager til IS, er også danske kvinder – faktisk hele 21-30. Her kan man med rette stille spørgsmålet: Hvorfor dog det? Og de kvinder, som Deniz har interviewet, har alle haft nogle fællestræk i deres svar. Såsom: kærlighed, at blive forenet med en mand – nogle kaldes endda ’Jihotties’ – og at føde næste generation af krigere.
Hvad gør vi i Danmark for at løse det her problem med radikalisering?
Der er desværre fortsat terror i verden, og i 2017 var der 15 gennemførte terrorangreb i EU, mens 47 blev forpurret. Radikalisering foregår stadig i hele verden. I Danmark foregår det f.eks. i de danske fængsler. Så her prøver man på at isolere de radikale. Andre mener, at radikaliseringen foregår i moskeer, og at løsningen derfor er at lukke moskeer. Men det er nu nok ikke en god løsning, idet det bare giver moskeer under jorden. Århus og Københavns Kommune har haft held med at ansætte mentorer, som har været tidligere radikaliseret. Det har haft en positiv effekt på unge. Så det er måske et tiltag, som burde udbredes mere i Danmark.
Skal vi hente de afradikaliserede hjem?
Deniz fortalte, at det er kompleks at svare på, om vi skal hente de tidligere radikaliserede hjem til Danmark – for hvis de kommer til landet igen, kan de blive afhørt af PET/PE. Men omvendt kan de også retsforfølges dernede. Og det er nok ikke optimalt, hvis man som dansk statsborger har en garanti for, at man kan komme hjem uanset, hvad man har bedrevet i et fremmet land.