I september har alle 1.g-elever på HTX været på Experimentariet som et led i Naturvidenskabeligt Grundforløb (NV), og det var en utrolig spændende ekskursion til København for de mange elever.

Spændende udstillinger
De fik lov til at udforske de mange udstillinger, mens de i mindre grupper benyttede den naturvidenskabelig metode til at analysere udvalgte udstillinger.

På den måde kunne eleverne teste deres faglighed på forskellige måder og endda dyste mod hinanden undervejs også – i alt fra puslespil til hjernebølge-battles.

I sidstnævnte blev deltagernes elektriske impulser i hjernen målt ved hjælp af elektroder, og den af eleverne, der var bedst til at fokusere og slappe af, vandt.

Det var en hyggelig og utroligt lærerig dag, hvor eleverne udfoldede deres indre legebarn og konkurrencegen, og derigennem tilegnede sig en masse ny viden indenfor det naturvidenskabelige felt.

Herunder kan du se fotos fra turen: