Moderne undervisning stiller krav. Og ikke kun til eleverne. Også rammer og undervisere skal følge tidens trends, så undervisningen kan gøres både relevant og brugbar senere hen.
Det er vigtigt på os på Slotshaven Gymnasium, hvor eleverne blandt andet kan 3D-printe, deltage i Business Combat og lære at programmere spil.
De former for undervisning har lærerne taget til sig, og tirsdag 14. november fik de endnu en mulighed for at lære om endnu en moderne platform for læring – nemlig apps.
Vi er alle vant til at bruge dem i hverdagen. Især på mobil og tablet men også på desktop – kendt som programmer. Og hvordan virker de egentlig? Og hvordan bruger vi dem bedst muligt i en undervisningssammenhæng?
Den slags spørgsmål kunne undervisere stille sig selv og hinanden undervejs, mens de sad og knoklede ved de bærbare computere og lærte en hel del om, hvordan apps fungerer.