I foråret 2023 tog 3.b og 3.d som de første klasser på studietur til Solens rige Japan. Turen gik over Paris med en 5 timer lang mellemlanding, inden klasserne fortsatte til Osaka, som blev deres første møde med den meget venlige japanske kultur.

Første stop – Kyoto

Vel ankommet fortsatte klassernes rejse til Kyoto, hvor de efter en fælles middag og et kort besøg ved Fushimi Templet blev indlogeret på Utano Youth Hostel i udkanten af byen.

Eleverne fortæller: “Kyoto er en spændende tidligere Japansk hovedstad med masser af klassiske zen haver, templer, te-ceremonier og geishaer.”

De besøgte den meget smukke guldpavillonen Kinkuji og den kendte stenhave Ryoan-ji. Dagen efter var de i små grupper på en guidet cykeltur til flere templer, inden de kørte videre igennem rismarker og endte turen i den meget smukke bambusskov Arashiyama.

En heldagstur til Nara

3.d og 3.b havde også en heldagstur med bus til Nara, hvor de blandt andet besøgte Todai-ji med verdens største Buddha figur i bronze. Eleverne hyggede sig også i Nara park med de meget tamme Sikahjorte.

Sidste stop – Tokyo

På fjerde dagen tog klasserne fra Kyoto med verdens hurtigste tog, Shinkansen, til Toyko. Toyko er verdens mest befolkede storby, med over 30 mio. indbyggere, hvilket var en stor forandring fra den noget mere rolige Kyoto. Toyko er om noget kontrasternes by, og klasserne gik fra at opleve traditionelle templer i Kyoto til en storby dynamik med, metro, stor industrihavn, udsigtstårne, og ikke mindst det berømte Shibuya crossing.

I Tokyo var eleverne meget på egen hånd, og de benyttede blandt andet tiden til at komme vidt omkring i det japanske køkken. Der blev ligeledes shoppet sjove souvenirs, modetøj og japanske kokkeknive.

Tilbage igen

Rejsen hjem var ligeledes en oplevelse, da klasserne fløj nord over Nordamerika og ned over Grønland til Amsterdam, hvor de kunne opleve Grønland i flere timer i klart solskin fra flyet, hvilket gjorde et stort indtryk på alle.

Efter 9 dage ankom alle trætte og mættet med oplevelse til Københavns lufthavn, hvor familierne stod klar til at modtage.

En fuldstændig fantastik oplevelse.