Det første skoleår på Slotshaven snart ved at være forbi for vores 1g’ere. Og det fejrer vi med stil, med Slottets store 1g-event torsdag den 2. juni fra 16-18 for alle nuværende og kommende 1.g’ere samt deres forældre.

Som nuværende elev er det tilladt at tage venner og bekendte med til eventet, så spørg dem du kender, om de ikke vil med til en hyggelig og sjov aften.

Til eventet vil der være en masse boder, og derudover vil der være spændende aktiviteter, såsom rodeotyr, menneskelig bordfodbold, et indblik i hjemmesideproduktion mm. til både elever og forældre.
Som den helt store aktivitet har vi inviteret stand-up-komiker Mikkel Klint Thorius, der kommer og giver et fantastisk show.

  • Stand-up comedy-show
  • Menneskelig MegaBordfodbold-turnering
  • Smagsprøver på dejlig (og gratis) mad
  • Aktiviteter, boder og konkurrencer.

Eleverne fritages fra deres undervisning hele dagen, da timerne i stedet skal bruges på at forberede en sjov aktivitet, som senere på dagen vil være til glæde for alle deltagere og inviterede. Eleverne får sandwich og sodavand i løbet af eftermiddagen.

Vi glæder os meget og håber, at rigtig mange vil tilbringe deres torsdag eftermiddag til eventet på Slottet.