I mandags startede de nye 1.gere, hvor de havde en dag fyldt med lær-hinanden-at-kende lege. Legene stoppede dog ikke her. Fra onsdag til fredag har 1.gerne nemlig været på hyttetur i henholdsvis Klinteborg og Sejerborg sammen med deres kontaktlærere og tutorerne.
Introtur i Klinteborg
HTX-eleverne var på hyttetur i Klinteborg, hvor deres tutorer havde forberedt en masse sjove lege for at ryste de nye elever godt sammen og skabe et godt sammenhold på tværs af klasserne. Eleverne startede dagen med at spille sæbefodbold og amerikansk fodbold.
Bagefter tog eleverne ned til stranden, hvor de nød eftermiddagen. Nogle var også i vandet og fik sig en lille dukkert før aftenunderholdningen.
Aftenen bød på bålhygge, sang, dans samt gæt og grimasser.
HHX’erne i Sejerborg
HHX’erne var i Sejerborg. Her havde tutorene også forberedt en masse sjove og underholdende aktiviteter. Eleverne startede dagen ud med at bygge sandslotte i grupper ned på stranden. Derefter var nogle af eleverne i vandet. Og så bød eftermiddagen på bl.a. limbo og gæt en sang.
I dag har 1.g’erne deres første undervisningsdag på Slottet, hvor de bliver introduceret til de fag de kommer til at have samt deres faglærere.