Mandag 12. august havde 233 nye 1.g’ere deres første dag på Slotshaven Gymnasium. De blev taget godt imod af både tutorer og lærere, som havde forberedt en masse aktiviteter til dem.

Dagen startede med en velkomst af rektor Katrine Juul i kantinen. Derefter gik eleverne ud i deres klasser, hvor den stod på navneleg for at lære hinanden at kende. Efter den korte introduktionsrunde var det tid til skattejagt, hvor der var der en masse sjove udfordringer i vente. 1.g’erne skulle gennem en moviequiz, tegn og gæt, kluddermor, pasta-stafet, musik-quiz, over/under buk og en omgang basket.

Fra onsdag-fredag er eleverne afsted på hyttetur til henholdsvis Klinteborg og Sejerborg, og her får de mulighed for at lære hinanden endnu bedre at kende.

Se flere billeder fra dagen.