Efter en lang og til tider ensom nedlukning med virtuel undervisning, bød en torsdag i maj på en anderledes og social dag for eleverne i 1.d. Med de obligatoriske mundbind på gik toget fra Holbæk til København.
Herefter startede udflugten med en lille gåtur langs havnefronten og kanalen forbi Christiansborg, hvor der var oplagte muligheder for fællesfoto.
Resten af dagen blev tilbragt i Tivoli. Her var det ikke kun eleverne, men også lærerne (Ian, Jette og Sira), der fik afprøvet turpasset flere gange. Efter en sådan dag, er der lidt ekstra social energi på kontoen.

