Med blot et par dage til juleferie var eleverne i 1.B på ekskursion. Sammen med deres underviser var de nemlig taget til København for at få en guidet tur rundt på Frederiksberg af en repræsentant fra ‘Gadens Stemmer’.
Det er en socialøkonomisk virksomhed, der arrangerer byvandringer med hjemløse, og her på Slotshaven Gymnasium har vi tidligere haft klasser sted – senest nuværende 2.B i foråret 2018.
Det er nogle spændende byvandringer, hvor man kan få et blik bagom eventuelle facader, og der er ingen tvivl om, at 1.B fik et socialrealistisk virkelighedstjek smidt i hovedet. Ole, som viste klassen rundt, fortalte hudløst ærligt sin egen historie og om, hvordan han nu er hjemløs – en skæbne, han deler med tusindvis af andre.
Man kan komme stærkt tilbage
Oles historie gør os i bevidste om en social bund, som samfundet har svært ved at samle op på. Og en bund, som flere yngre mennesker rammer, når de ender på gaden – noget, der er endnu mere skræmmende.
Men Ole kunne også løfte sløret for den positive side af sin egen fortælling – nemlig at han til februar får en lejlighed og forhåbentlig starter på en uddannelse som pædagogmedhjælper. Så selvom man rammer bunden, er det muligt at komme tilbage og starte et nyt kapitel af sit liv, var også en af de pointer, eleverne i 1.B fik med.